
Meget opmuntrende indsats mod Midtjylland

Ny højre back fra næste sæson
Ajax kommer på besøg
Søndag den 24. januar kl. 15.30
Nu skal vi holde fast i toppen
Velkommen til den første hjemmekamp i 2016, og godt Nytår – selvom det måske er lidt langt inde i januar at sige det. De fleste 1. div. hold har været i skrivende stund været i kamp en eller to gange i 2016, mens vores to første kampe blev udsat, da to af vores talentfulde drenge: Nikolaj Læsø og Mads Peter Lønborg, begge har været i træningslejr med U20 Landsholdet. Jeg håber, at vi ser de to sammen med resten af holdet i topform og topmotiverede til dagens kamp.
Tirsdag d. 19. spiller vi den første kamp i 2016 ude mod Lemvig-Thyborøn, og resultatet af den kamp og dermed starten på året kendes ikke i skrivende stund, men vi sluttede 2015 flot af med en pragtkamp ude mod top-3 holdet fra Ringsted, som blev slået med 8 mål! Det lover godt for et spændende håndboldforår, og da TMS Ringsted meget overraskende tabte til bundholdet fra Køge i sidste runde, så er vi med to points i dagens opgør mod københavnske Ajax meget tæt på top-3.
Vores første opgør ude mod Ajax var en målfattig begivenhed – vi sejrede med 14 – 18, men mon ikke drengene har fået indstillet sigtekornet bedre til dagens kamp. Ajax ligger pt. i ”den tunge ende” på 11. pladsen og har haft en noget ustabil sæson, men resultater som sejr over Lemvig-Thyborøn og uafgjort mod TMS Ringsted viser, at københavnerne ikke er et hold man skal afskrive på forhånd. Derfor håber jeg på jeres store opbakning og hjælp til holdet. Fort Spektrum er en stærk hjemmebane som mange modstandere frygter. Hjælp os med at holde fast i det. Giv drengene jeres fulde opbakning – og være med til at skabe feststemning i hallen.
Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse.