Odder Håndbold henter lokalt stortalent hjem i folden
4 Odder-spillere udtaget til landsholdet
Odder sikrer sig endnu en ung landsholdsspiller
Odder Håndbold er godt i gang med oprustningen til den kommende sæsonen og har nu sikret sig et markant talent til truppen.
Ungdomslandsholdsspilleren Frederik Sass-Petersen skifter nemlig fra Skanderborg.
– Det var et ønske for mig at komme til Odder, da jeg vægter udvikling utrolig højt. Odder er et ungt hold, hvor jeg ser et stort potentiale for, at jeg kan udvikle sig, lyder det fra Sass-Petersen.
Frederik Sass-Petersen spiller på hovedsageligt på venstre fløj, hvor han i Odder skal danne par med ligeså unge Martin Bisgaard.
– Jeg har kun hørt gode ting om Odder. Det virker til, at der er et rigtig godt og seriøst træningsmiljø. Jeg vil gerne en dag blive professionel, og jeg har et mål om, at jeg gerne vil spille i håndboldligaen. Jeg har i Skanderborg været vant til at spille på deres 2. divisionshold, hvor det hele tiden har handlet om overlevelse, så det bliver sjovt at komme op og spille på et højere niveau og forhåbentlig spille med om de sjove pladser i 1. division, forklarer Frederik Sass-Petersen.
I Odder Håndbold glæder de sig naturligt nok over den unge tilgang. – Det er fantastisk for os at få endnu en U20-spiller på holdet. Frederik er rigtigt godt skolet på SHEA i Skanderborg. Han er nu klar til at ligge lag på, siger en glad sportschef i Odder Håndbold, Lars Borg. Frederik Sass-Petersen og Odder Håndbold har indgået en 1-årig aftale.
Fakta:
Vægt: 82 kilo.
Højde: 186 cm
Alder: 19
Tidligere klubber: HC Midtjylland og Skanderborg Håndbold
U-landsholdskampe: 16
Studie: Pt. 3.g på Skanderborg Gymnasium.
Efter sommerferien start på bygningskonstruktøruddannelse.
