
Ny højre back fra næste sæson

Fanspisning 2. februar
TOP-brag i Spektrum
Tirsdag den 2. februar kl. 19.30
Randers HH kommer på besøg …
1. divisions nummer 3. mod nr. 2 – det kan kun kaldes et ægte TOP-brag. Odder Håndbold ligger efter sejren over Ajax København nu på 3. pladsen, og vi møder i tirsdagens aftenopgør nr. 2 Randers HH. Vi er kommet rigtigt godt fra start i 2016 med den flotte udesejr i Lemvig og senest hjemmesejren over Ajax.
Begge kampe har været uden det prangende storspil, men det skal vi uden tvivl have fundet frem til opgøret mod Randers HH. Randrusianerne er ubesejret i de seneste 11 kampe og de har i de senest to kampe slået TMS Ringsted og førerholdet TM Tønder. Det kalder på respekt og behov for alle de evner og fight vores unge hold kan mobilisere, hvis vi skal hente de to points i dagens opgør.
Der er ingen tvivl om, at Mads Brandt vil gøre det ypperste for at sætte holdet op til dysten, og der er bl.a. lagt en træningsseance med Ligaholdet fra Skive ind i forberedelserne. Det er ikke kun på banen slaget skal slåes – der bliver også tryk på på lægterne. Vi ved, at Randers kommer med mange fans, og jeg håber, at vi kan samle rigtig mange tilskuere og fylde Spektrum til sidste plads, så vi alle kan byde randrusianerne op til dans og vise, at det er Odder, som regerer i Fort Spektrum
Jeres opbakning til holdet er med til at gøre en stor forskel. Lad os sammen løfte taget og igen få Spektrum til at syde…… så skal spillerne nok betale tilbage med gejst og engagement!
Vi ønsker alle en rigtig god håndboldoplevelse.