Tidligere AGF’er sælger i Odder
SUS – til håndbold og cykelevent
Vi kan kun overraske positivt …
I dagens kamp mod det kommende ligahold fra Nordsjælland kan vi kun overraske. Når man ser på holdenes præstationer og placering er vi i den grad ”underdogs”.
Siden den flotte hjemmesejr over Skive er der ikke ret meget, der er gået vores vej – både i forhold til egne præstationer og vores nærmeste modstanderes pointhøst. Det begynder derfor at snerpe til, hvis vi skal undgå de kedelige kampe om at blive i 1. division.
Vi ved alle, at der er masser af potentiale i holdet. Topniveauet er højt. Men udsvingene har desværre også været enorme.
Nordsjælland derimod har igennem det meste af sæsonen været meget stabile i deres præstationer – og kan i dag formentligt sikre sig oprykningen til Liga’en.
Netop derfor kan vi kun overraske positivt i dagens kamp. Vi har set mange flotte præstationer mod topholdene har på hjemmebanen i Spektrum. Og selv om det blev til et nederlagt i Fredericia i sidste weekend, viste holdet gennem store dele af kampen rigtig gode takter i defensiven – ikke mindst ført an af en stærkt spillende Neupart i målet. Kan vi holde det niveau igen i dag også samtidig være lidt skarpere i afslutningerne, har vi en reel chance i dag. Men det kræver, at alt skal gå op i en højere enhed. Det er derfor supervigtigt, at vi bakker op om holdet.
Uanset hvordan det kommer til at gå i dag er jeg 100% sikker på, at det er et kommende ligahold vi har besøg af. Hvis oprykningen bliver en realitet i dagens kamp, skal der herfra lyde et stort tillykke til gæsterne fra Nordsjælland – det er meget velfortjent oven på en flot sæson.
Efter denne kamp følger tre vigtig kampe mod de sidst placerede hold i rækken. De kampe kan blive altafgørende, hvis vi skal slippe for de kedelige kampe om at forblive i 1. division. Vi håber, at I også vil bakke holdet massivt op i de sidste tre kampe. Den ene af dem spilles i øvrigt den 2. april, hvor vi har lagt op til en ”forfest” med cykelarrangementet FysioDanmark Rundt med 6-dagesstemning, flyvende fisk, gratis slushice til børnene og meget mere før kampen. Vi håber, at I også vil bakke op om et par sjove timer inden kampen.
Men nu skal vi først se om vi kan levere en overraskelse i kampen mod Nordsjælland – kom og vær med til at løfte holdet frem mod en vigtig sejr.
Vi ønsker alle tilskuere, spillere, dommere og officials en rigtig godt kamp den 19. marts.